Formål

Formålet med denne side er, at sætte brugeren i stand til at vurdere anvendeligheden af forskellige former for regression i forbindelse med metodesammenligninger, hvor de matematiske forudsætninger for regressionen sjældent (eller aldrig) er opfyldt i praksis.
Man har to muligheder, som vælges i det øverste felt:
  • Simulering: Her genererer computeren en række patientdata, ud fra angivne forudsætninger, og anvender den ønskede regressionsmetode. Dvs. her kender vi altså 'sandheden' om analyserne, og kan så kigge på om resultatet af regressionen er i passende overensstemmelse med denne 'sandhed'.
  • Indlæsning af data fra Excel: Dette er egentlig blot en regnemaskine, som kan benyttes til at lave en metodesammenligning med udgangspunkt i virkelige data.

Simulering

Simuleringen fungerer ved at der først genereres en række 'patienter' baseret på den ønskede fordeling. Derefter genereres, for hver patient, et analysesvar, baseret på den angivne bias og analyseusikkerhed for hver analyse. Bias angives vha. et funktionsudtryk, som muliggør en ret kompliceret (herunder niveauafhængig) bias, mens analyseusikkerheden antages at være normalfordelt, og angives som en absolut SD eller en relativ CV%.
Efter simulering af målinger foretages den ønskede form for regression.
  • Max bias/Relativ max bias: Angiv den maksimalt tilladelige bias mellem de to analyser. Denne har ikke betydning for beregningerne, men kan plottes på grafen, så man let kan se om den observerede forskel holder sig indenfor det tilladte. Kan angives enten som en absolut bias, eller relativ (i procent af måleværdien).
  • Vælg biologisk fordeling: Grundlaget for denne form for metodesammenligning er en række patientprøver. Disse kan simuleres enten vha. en normalfordeling eller en uniform fordeling. Normalfordeling svarer typisk til den situation hvor man vælger sine patienter tilfældigt, mens en uniform fordeling svarer til den situation, hvor man aktivt vælger patienter som dækker hele måleområdet. I begge tilfælde angives de relevante parametre for fordelingen, herunder hvor patientmålinger man ønsker at simulere.
  • Funktioner for metode A/B: Disse funktioner benyttes til at angive bias for hver analyse. En korrekt metode angives blot som f(x)=x. En metode med en konstant bias på 1 angives som f(x)=x+1. En metode med en konstant relativ bias på 10% angives som f(x)=1.1*x.
    Ønsker man en niveauafhængig bias, kan det f.eks. gøres således: f(x)=if_else(x<10,x,1.2*x-2). Dette udtryk svarer til en analyse som måler korrekt ved koncentrationer under 10, men 20% for højt på den del af koncentrationen der ligger over 10.
  • SD/CV%: Angiver analyseusikkerheden for metoderne.
  • Variansforhold: Ved Deming-regression skal man kende forholdet mellem analyseusikkerheden på de to metoder. Angives her som variansen på metode A delt med variansen på metode B.

Indlæs data fra Excel

Ønsker man at indlæse data fra Excel, skal man have sine data i to første kolonner i en fane i et Excel-ark. Første række skal være en passende overskrift for hver metode. Hvilken fane, og hvilke kolonner data findes i, angives i de respektive felter.

Grafen

På grafen er det muligt at vise en række forskellige elementer:
  • Bias grænser: Den klinisk acceptable forskel mellem analyserne, som angivet i felterne 'Max bias' eller 'Relativ max bias'.
  • Sand sammenhæng: Dette er den 'sande' sammenhæng mellem de to metoder, som defineret af de to funktioner til venstre. Dette element kan naturligvis ikke vises når regressionen er baseret på faktiske data.
  • Konfidensintervaller: Illustrerer konfidensgrænser for hælding eller skæring.